Fiberrige Blåbærmuffins

Kender du det når du ville ønske, at du havde en lille lækkerbisken til børnenes madpakke ? Eller du selv får lyst til noget sødt efter arbejde? Men du har ikke lige adgang til noget nemt, som samtidig også er sundt?

De her blåbærmuffins er lækre bløde og fulde af frugt og fibre. De er lette at lave, og så er de perfekt som dessert, snack eller side-dish til frokosten. De kan laves som en hyggelig søndags-aktivitet med ungerne. Så er du klar med små næringsrige muffins som du kan give med i madpakken som en lille kærlig gave til børnene ( eller dig selv ;D )

Blåbærmuffins (Ca. 10 stk.):

2 modne bananer

1 revet æble

1 chia-æg (1 spsk. kværnet chiafrø + 3 spsk. vand blandet sammen)

15 ml. sojamælk med vanilje smag

105g havremel eller finvalset havregryn

65g mandelmel

1 tsk. bagepulver

1 tsk. natron

En knivspids salt

100g friske blåbær

 

Hvis ikke du har havre- eller mandelmel liggende så tag gerne en kaffekværn eller en foodprocessor frem og kværn mandler og havre hver for sig.

Sådan laver du dem:

Tænd ovnen på 200ºC, og lav derefter chia-ægget.

Mos bananerne med en gaffel eller stavblender i en skål. Tilsæt derefter revet æble, sojamælk og chia-ægget. Blend det hele med en stavblender.

 

Tilsæt havremel og mandelmel i skålen. Bland dejen godt sammen. Tilsæt dernæst bagepulver, natron og salt. Blend det hele sammen. Put forsigtigt blåbærrene i dejen til sidst.

Put dem i muffin-forme og bag dem i 25 minutter. Nu har du friske blåbærmuffins.

 

Lad dem køle af i minimum 45 minutter. De kan holde sig 4-5 dage i køleskabet.

Velbekomme.

Kærligst,

Catharine

 

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort